










Keith Haring Museum
sted : Kobuchisawa, Yamanashi Præfekturet, Japan
opført : 2007
type : kunstmuseum, spabad
grundareal : 18438m2
bruttoetageareal : 1247m2
konstruktion : armeret beton, tømmer, stål
arkitekt : Atsushi Kitagawara Architects
entreprenør : Taisei Corporation
—
Dette museum huser en stor privat samling af graffiti-kunstneren, Keith Haring. Tre gallerier suppleres af en museums-butik, en café, sekundere rum og en bagvedliggende have der indeholder varme kilder og et mindre gæstehus.
Arkitekten, Atsushi Kitagawara, er muligvis den mest skulpturelt orienterede arkitekt i Japan, og tegner ofte bygninger med en modelleret fysisk fremtræden der strækker sig gennem både struktur og facade.
Beton blev valgt som det primære materiale for hele bygningen ud fra et strukturelt perspektiv og med tanke på vedligeholdelse, pris og fremtræden. Det konkave tag bevirker at der naturligt opstår træk-kræfter, som ikke så nemt kan modvirkes med et konventionelt armeret betondæk eller -skal, uden risiko for at der opstår revner. Efterspænding af dækket blev overvejet men forkastet af økonomiske hensyn. Vi besluttede at den mest passende fremgangsmåde ville være først at konstruere et stål-net, af minimal vægt, der kunne følge tagets form. Udover at støtte forskallingen til støbning af dækket, kunne dette hjælpe til at modvirke de kræfter der opbygges i taget. Resultatet blev et dæk af stål og beton som kunne konstrueres med mindst mulig midlertidig støtte nedefra.
Museet blev udvidet i 2015 da der var behov for mere plads til udstillinger og opmagasinering. Hotel KeyForest (der figurerer på forsiden) blev også opført på den tilstødende grund med henblik på at huse de gæster der ønsker at bruge mere tid på museet og på at nyde det spektakulære bjerglandskab.