structured environment

View Original

Vindende projekt: Hygge Circles Ugakei

DANSK REGENERATIV TURISME I JAPAN

I samarbejde med tegnestuen Tredje Natur [DK] og rådgivende ingeniør Henrik Innovation [DK], har SE vundet et projekt der kaldes Japans første 'frilufts-center'.

Projektet er igangsat af byen Inabe, Mie Præfekturet, og det dansk grundlagte outdoor brand Nordisk som en del af visionen om at promovere rige udendørs oplevelser i regionen.

Lokationen er floddalen Ugakei, som er indgang til mange vandreruter i Mies bjergkæde og har været et camping-område i mange år. Der er her taget en beslutning om at nedrive eksisterende og forældede bygninger og i stedet opføre nye faciliteter og bæredygtig arkitektur.

Temaer som cirkularitet og bæredygtighed er blevet brugt aktivt i design-processen, hvor også begrebet hygge spiller en stor rolle.

Cirkulære former blev ofte benyttet i oldtidens landsby-strukturer som en hyldest til naturens ressourcer. Cirklen er er populær og velkommende typologi, der også her bruges til at styrke en følelse af sammenhold og som et motiv for naturlig cirkulation.

En vigtig del af designet har ligeledes været FN's Verdensmål (SDGs) og Inabe bys "GCI - Green Creative Inabe-". Vi har sigtet mod at gøre brug af en rig natur og lokale ressourcer i valg af bygningsmaterialer og planerne for drift af den færdige camping-plads.

Læs mere om projektet her og her